In the Yarn Garden CAL – Introduktion dansk

Velkommen til In the Yarn Garden CAL!

Oversættelse af Marita Kristensen
Jeg har glædet mig meget til at præsentere min første CAL, og jeg håber, du vil deltage sammen med mig i dette projekt, der bliver til et kvadratisk pudebetræk.

Du kan selv bestemme, om du vil hækle hele betrækket eller kun forsiden. Forsiden er et specielt design, jeg har lavet. Bagsiden er et mere almindeligt hækle-design.

Første del af denne CAL blev udgivet 1. juli 2016.

VIGTIGT: Vær opmærksom på, at alle mine opskrifter er copyright-beskyttet. Du må således ikke kopiere, reproducere, distribuere eller sælge dem – hverken hele opskrifter eller dele af dem. Du er velkommen til at sælge det, du har hæklet efter mine opskrifter, men du må ikke bruge mine billeder til at reklamere for det, du har hæklet. Venligst altid krediter mig som designer. Du er meget velkommen til at dele et link til min blog http://www.intheyarngarden.com

INDHOLDSFORTEGNELSE

 
  • Materialer og størrelse
  • Ressourcer
  • Sværhedsgrad
  • Tidslinje (Links til alle delene)

 

 

MATERIALER OG STØRRELSE

Garn og farver: 

Jeg har brugt Nova fra Järbo Garn, da jeg designede denne opskrift. Du kan læse om garnet på Järbo Garns hjemmeside her eller på Ravelry her.

Nova garnet findes i 50 gram-nøgler, og jeg har brugt 7 nøgler Nova til mit pudebetræk (for- og bagside). Der vil være garn til overs, så du behøver ikke spekulere på, om der er garn nok.

Jeg har brugt disse farver i opskriften og billedvejledningerne:

Natur (48002)
Rosa (48013)
Koral (48014)
Gul (48016)
Lime (48017)
Pistacie grøn (48026)
Khaki grøn (48028)

Til hele pudebetrækket medgår, hvad svarer til 5-6 nøgler Järbo Nova garn.
Til forsiden alene skal bruges, hvad svarer til 3 nøgler Järbo Nova garn.

Du er naturligvis velkommen til at bruge en anden garntype til denne CAL, men dit færdige pudebetræk kan selvsagt blive en anden størrelse, hvis du bruger en anden type garn, end jeg har gjort.

Færdig størrelse: Ca. 45 x 45 cm (hvis du bruger Järbo Nova og en 3 mm hæklenål.)

Hæklenål: 3 mm.

RESSOURCER – her kan du finde mig:

Instagram – Du kan finde mig HER, hvor jeg vil skrive, hver gang en ny del til denne CAL bliver offentliggjort. Brug gerne denne tag #intheyarngardencal, når du poster billeder, så jeg kan dele nogle af dem på min side.

Facebook – Jeg er også på Facebook. Følg mig der for at få direkte links til de nye dele, efterhånden som de offentliggøres.

Pinterest – Alle delene i denne CAL bliver lagt på Pinterest, når de er blevet offentliggjort her på bloggen.

Ravelry – Tilføj gerne denne CAL til din kø på Ravelry.

 

SVÆRHEDSGRAD

Der bliver brugt nogle specielle masker i denne CAL, men disse er alle forklaret. Opskriften indeholder foruden det skrevne også billeder, der viser de forskellige trin i hver omgang på forside-designet.
Jeg vil beskrive sværhedsgraden som værende for let øvede, men jeg vil dog mene, at også begyndere kan deltage.

In the Yarn Garden CAL – TIDSLINIE: (Links til alle opskrifter efterhånden som de offentliggøres)

Del 1:  Omgange 1-10                                 1. juli 2016
Del 2:  Omgange 11- 19                             5. juli 2016
Del 3:  Omgange 20-26                             11. juli 2016
Del 4:  Omgange 27-35                              18. juli 2016
Del 5:  Omgange 36-43                              25. juli 2016
Del 6:  Bagside og samling                        1. august 2016



God hæklelyst
!

5 Comments

  1. Thanks a lot for translationel this to Danish !TAK

    Like

  2. i meant translating 🙂

    Like

  3. The translation is done by Marita Kristensen so all the credit goes to her. But I'm very happy that you like it 🙂

    Like

  4. Its the first time I participate in a CAL, and I find it Really funny. Im not sure I make EVERY stitches right, but it does look like something .. ��

    Like

  5. Lovely to hear that you chose my CAL as your first. I did cheat a lot on my first CAL as well so you will probably do fine. 😊

    Like

Comments are closed.